|
|  |


Slynger.dk blev startet i 2004 af Heidi Lykholt, som har designet Skildpadden, Koala Viklen og SU slyngen. Hos Slynger.dk har vi specialiseret os i at fremstille babyslynger i et gennemtænkt design og ikke mindst i lækker kvalitet. Vi fremstiller både vikler, ringslynger og mei tais. Alle vores produkter er gennemprøvet og testet af os selv og mange tilfredse kunder. Vores mei tai "Skildpadden" er utrolig populær og kendt i hele Danmakr - og med god grund. Den er simpelthen et uovertruffent komfortabelt og enkelt bæreredskab! Sidste nyt er at vi udvider butikken med lidt særligt udvalgte lækkerier til forældre og barn.
Alle vores slynger forhandles nu i flere forskellige forretninger i ind og udland. Klik for at se liste over forhandlere.
Vi havde læst og hørt om slynger og"ifavn" eller "attachment parenting" som det hedder i USA. Men da vi fik en dejlig dreng der bare kun ville være på arm og konstant i bevægelse, fik vi virkelig øjnene op for slyngernes lyksagligheder.. Dem kunne vi simpelthen ikke have undværet - specielt ikke de første par måneder - og lige så stille blev familien (specielt moren) forvandlet til "slyngefreaks". Efterhånden opdagede vi, at der fandtes et hav af forskellige slyngetyper, og samlingen blev hurtigt udvidet :)
Vi håber at denne butik vil give dig mulighed for at opdage, hvor fantastisk hyggeligt og dejligt det er at bære sit barn i en slynge. Nogle af mine bedste minde med Johannes stammer fra gåture, putte og hyggestunder i slyngen. Dem er der stadig nogle af en gang imellem, selvom han nu er fyldt 3 år! Da han var lille var det også meget nemmere at have ham med rundt omkring, når vi vidste, at han altid kunne tage en lur i slyngen, eller bare komme op og putte, hvis han blev lidt pylret.
Vi vil gerne hjælpe dig med at få lært at bruge din slynge korrekt. Det gælder også hvis du har en slynge, der er købt et andet sted. Så hvis du har problemer eller spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en mail.
Ønsker du at bliver forhandler, slyngedemonstrant eller har du et sted, hvor du gerne vil have vores brochure liggende - så er du altid velkommen til at kontakte os.
God fornøjelse rundt i butikken!
Louise Hemmingsen - Indehaver
|
|